Information om fejl på produkter (RMA)
Skulle du være så uheldig at der opstår fejl på et produkt leveret af Uniteam Data, så beder vi dig læse nedendstående information. Er der reklamationsret på varen bytter eller reparerer vi den naturligvis for dig.
For at du kan få ombyttet eller repareret din vare så hurtig som muligt, er det vigtigt at du følger anvisningerne omkring returnering af varer nøjagtigt.
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles Uniteam Data hurtigst muligt efter du har modtaget varen eller har konstateret fejlen.
RMA Skema og Faktura kopi
Har du bestilt varen i vore webshop, kan du logge ind på Min konto, og under punktet Bestillinger skal du vælge knappen Returvare. Herefter bliver du vejledt i hvordan du anmelder en fejl til os.
Har du købt varen i vores forretning beder vi dig kontakte os pr. telefon for aftale om videre behandling. Hvis vi beder dig om at afleverer varen til os, bedes du vedlægge en kopi af fakturaen der viser hvornår du har købt produktet.
Returnering
Inden du kontakter Uniteam Data beder vi dig kontrollere om din defekte vare er omfattet af direkte support. Hvis din defekte vare er omfattet af direkte support, skal den ikke retur til Uniteam Data. Det er meget hurtigere at kontakte producenten eller hans servicepartner direkte, hvilket i de fleste tilfælde betyder ombytning eller reparation på adressen og dansk support.
Er det defekte produkt ikke omfattet af direkte producent support skal det enten sendes retur til Uniteam Data eller afleveres på vort kontor i Ølby Center 5.
Kontakt vore teknikere pr. e-mail inden varen returneres.
Dette gøres via mail: teknik@uniteam.com
Vi vil forsøge sammen med dig at udelukke, at fejlen skyldes forkert brug og eventuelt afhjælpe fejlen uden returnering.
Vi anbefaler at du i videst mulig omfang benytter email til at kontakte vores support-afdeling, da telefonerne til tider er belastede, med ventetid til følge. E-mail besvares normalt indenfor 12 timer.
Hvis det konstateres, at problemet ikke umiddelbart kan afhjælpes, laver vi en aftale om, at du sender den defekte vare til os.
For at vi kan behandle din returvare, så hurtigt som muligt, beder vi dig venligst følge nedenstående:
Du vedlægger returvarenummeret du får udleveret sammen med varen, når du sender den retur samt skrive nummeret tydeligt uden på pakken.
Hvis du har aftalt returneringen med en medarbejder, bedes du oplyse medarbejderens navn.
Varen returneres så vidt muligt i original emballage, og sendes på forsvarlig måde. Varen skal kunne sælges efterfølgende som ny.
ALT tilbehør skal medsendes (manualer, kabler, drivere, programmer etc.)
Varen skal være i antistatisk pose, såfremt den er modtaget i en sådan.
Endvidere skal varen ved kreditering (fejlkøb) være i samme stand som ved modtagelsen.
OBS. Det anbefales at du sender din vare som pakkepost med Post Danmark. Husk i denne forbindelse at få en kvittering på at du har sendt varen retur til os. Endvidere bør du sikre dig, at Post Danmark dækker forsendelsens værdi såfremt forsendelsen bliver væk.
Har du sammen med vort supportteam forsøgt at afhjælpe fejlen via e-mail eller telefon, er det vigtigt, at du i din fejlbeskrivelse oplyser hvilken medarbejder du har aftalt returneringen med.
Ekspeditionstiden for defekte varer er typisk 5-10 dage. Der kan dog forekomme længere ekspeditionstid, hvis varen er i restordre eller hvis den skal sendes til importøren for reparation.